Allerød Erhvervsklub er sit ansvar bevist omkring det at bidrage til kultur og idrætslivet i kommunen. Der er vist ingen der betvivler, at et sundt kultur og idrætsliv ikke kun er kølerfigur, men i allerhøjeste grad også en kommunes motorrum. En sund fritid og et spændende kulturliv skaber dynamik og vækst.
Ingenting kommer af ingenting (undtaget lommeuld). Det gælder såvel din virksomheds salgsaktiviteter, som Allerøds handelsliv. Derfor er Allerød Erhvervsklubs primære virke at støtte Allerød Fodboldklub. Ikke kun ud fra betragtningen om en sund fritid for de mange fodboldspillende børn og unge, men også for at bidrage til fodboldklubbens
høje ambitionsniveau.
Allerød Erhvervsklub er en hybrid mellem erhvervslivet, kommunen, kultur og fodboldlivet i Allerød. Klubben skaber formelle men i særlig grad også uformelle relationer mellem politikere og virksomheder. Er du nytilflyttet virksomhed i kommunen, skulle du overveje at melde virksomheden ind i Allerød Erhvervsklub. Ved at melde din virksomhed
ind i Allerød Erhvervsklub får du den korteste genvej til beslutningstagere i det lokale erhvervsliv.
Vi giver undskyldningen og anledningen til at mødes med dine kommende kunder og forretningsforbindelser i form af en lang række sociale aktiviteter som fx bowling-turneringer, fodbold ture (FCN, Brøndby og FCK), gallamiddage, teaterliv etc. Men vi er også klubben der arrangerer konferencer, kongresser og netværksmøder.
|