Spise, hygge og teateraften
35 medlemmer troppede op på Sung Feng til kinesisk buffet og barbecue ad libitum. Der var god kø ved babecue-”mesteren”. Ingen gik vist sultne fra den spisning.
Vi havde inviteret Allerød Fodboldklubs formand Ivan Skov med ledsager med til arrangementet, som fortsatte til vores lokale egnsteater Mungo Park, hvor vi skulle overvære forestillingen Sandholm – meget aktuelt stykke for os som bor i Allerød, og som titlen antyder, handler det om Sandholmlejren og dets beboere på godt og ondt. I stykket mest ondt, kedsomhed, magtesløshed, opgivenhed og manglende foretagsomhed, fordi de fleste beboere er blevet afvist af immigrationsmyndighed og dermed hjemsendt.
Usikkerheden i deres fødeland er årsagen til, at man ikke ”tør” tage hjem eller ikke ønskes retur af de stedlige myndigheder. En svær situation!
Vi var vidne til en meget aktuel forestilling, spillet af 4 fremragende skuespillere på en scene med en etageseng og et skab, som blev flittigt brugt til de ca. 25 t-shirt, som skuespillerne flittigt skulle skifte identitet med under forestillingen. 2 mænd og 2 piger i en forrygende 2x50 minutters forestilling.
Kan anbefales! Så gik du glip af aftenen bør du opleve Sandholm. En rigtig god aften.
Ref.: Bjarni Jørgensen
|